BAYON er en helt ny crossover SUV i kompaktklassen, som fremover bliver en del af Hyundais SUV-modelprogram i Europa. Det er endnu uvist, hvornår den kommer til Danmark.
Designet har kant og karakter med en klar reference til den nye designstil fra Hyundai, som vi bl.a. også har set på den nye SUV Hyundai TUCSON og den kompakte i20. Det er en mere modig og dynamisk stil end vi er vant til fra Hyundai, og det viser, at mærket er godt på vej til at skrue op for biler, der ikke kun taler til fornuften.

På de ydre mål ligger BAYON mellem en i20 og i30.
Kabinen låner infotainmentteknologien fra i20, hvor der både er mulighed for fuld digital instrumentering samt 8″ touchskærm med trådløs Apple CarPlay eller Android Auto, så udvalgte apps kan betjenes på bilens skærm.


Sikkerhed i fokus
Hyundais satser også på biler med højere sikkerhed selv i de mindre modeller og på sikkerhedsfronten tilbyder den helt nye BAYON derfor automatisk nødbremse med forgænger- og cyklist- genkendelse, eCall, som selv sørger for, at bilen kan ringe til alarmcentralen, hvis der sker en ulykke.
Derudover tilbyder BAYON også automatisk nødbremse med drejefunktion, aktiv vognbaneassistent med følgefunktion, aktive blindvinkel–sensor, adaptiv fartpilot, bakkamera, parkeringsassistent, som bl.a. kan assistere ved parallelparkering.

Motorprogram med benzin og hybrid
BAYON kommer med to forskellige benzinmotorer. En 1.0 T-GDi med 48 volt mild hybrid med enten 100 hk eller 120 hk. Her kan der vælges mellem en 6-trins manuel gearkasse med Hyundais banebrydende e-clutch eller 7-trins DCT-automatgearkasse. Varianten med 100 hk fås også uden 48 volts mild hybrid-system, hvor man ligeledes kan vælge mellem en 6-trins manuel gearkasse eller 7-trins DCT-automatgearkasse.
Derudover tilbydes BAYON også med den velkendte firecylindret 1.2 liters benzinmotor, som vi allerede kender fra i20. Den leverer 84 hk og fås med 5-trins manuel gearkasse.
Navnet inspireret af byen Bayonne i Frankrig
Selve navnet BAYON er inspireret af byen Bayonne i det sydvestlige Frankrig. Gennem de sidste mange år har Hyundai navngivet SUV-modeller efter nogle af verdens mest populære bynavne. KONA, der blev lanceret fra tre år siden, tager sit navn fra Kona-regionen på den store ø Hawaii. Også TUCSON og SANTA FE er opkaldt efter byer i delstaterne Arizona og New Mexico. Derudover er navnet på Hyundais brintbil, NEXO, inspireret af den populære ferieø Nexø på Bornholm.
Det er endnu ikke fastlagt, hvornår BAYON lanceres i Danmark.
Foto: Hyundai
bayoncrossoverhyundaisuv