fbpx
 
Categories Bilnyheder

Škoda løfter sløret for den nye Fabia

Posted on
Škoda løfter sløret for den nye Fabia

Škoda er nu oppe på fjerde generation af den velkendte Fabia, og hatchbacken vil være et finde på det danske marked i starten af 2022. Stationcar-versionen, som hos Skoda hedder Combi – ventes senere.

Mere plads

Fabia har efterhånden slået sig selv fast som en rummelig hatchback, og den nye fjerde generation er ingen undtagelse. Den nye Fabia er bygget på samme MQB-A0-platform som Scala og Kamiq, og det er lig med mere plads.

Bilen er 111 mm længere og 48 mm bredere end den gamle og akselafstanden er også øget 94 mm. Bagagerummet har fået et boost og er 50 liter større, så det nu rummer 380 liter og hele 1.190 liter, hvis man lægger bagsæderne ned. Det er stort set på størrelse med en VW Golf.

Nyt design og masser af udstyr

Den nye FABIA har fået en designmæssig overhaling, der gør bilen mere aerodynamisk – ikke kun udseendemæssigt, men også rent praktisk. Den er helt nede på 0,28 Cw i luftmodstand, som er det laveste i minibilklassen.

Designet består af atletiske proportioner, skulpturelle linjer samt smalle LED for- og baglygter med krystalstruktur.

Indvendig gør Fabia sig også til med et nyt frisk design og lækre detaljer. Her er mulighed for seks forskellige dekorelementer i kombination med stofbeklædning med syning i kontrastfarve. Midt på instrumentbordet står en fritstående skærm på op til 9,2’’, ligesom der er mulighed for at udstyre bilen med et digitalt cockpit på 10,25’’.

Udstyret varierer alt efter udstyrsmodel, men mulighederne er mange. Fabia kan b.la. fås med ambiente-belysning, 2-zone climatronic-klimaanlæg, trådløs Apple carplay, Phone box med trådløs opladning, multifunktionsrat med varme og Amudsen-infotainmentsystem som forstår og taler dansk.

Sikkerheden er i top med udstyr som Front Assist (beskyttelse af fodgængere) Traffic sign recognition, adaptiv fartpilot, Side Assist og Park assist.

Bredt motorprogram

Den nye Fabia fås med både tre- og fire cylindre. Der kommer fire udgaver af den trecylindrede, hvor de første er med henholdsvis 65 og 80 hk. Så er der 1,0 TSI med turbo, som kommer i en 95 hk og 110 hk udgave. De tre af dem har en 5-trins manuel gearkasse, mens 110 hk-udgaven fås med en 6-trins manuel eller en 7-trins DSG automatgearkasse.

Den firecylindrede udgave hedder 1,5 TSI EVO og yder 150 hk. Her er den 7-trins DSG automatgearkasse standard.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Anbefalet
%d bloggers like this: